Velkommen

Hello Danish tilbyder målrettet danskundervisning på alle niveauer til udenlandske ansatte og deres familier – individuelt og i små eller større grupper direkte på arbejdsstedet eller online.

Kurserne skræddersys efter individuelle behov herunder niveau, indhold og mødetid (dag og tid), hvilket resulterer i hurtig og effektiv indlæring.

Der undervises bl.a. efter eget udviklet materiale baseret på over 20 års erfaring med formidling af dansk sprog og kultur på diverse sprogskoler og undervisningsinstitutioner, deriblandt de 10 sidste år på Copenhagen Business School (CBS), Metropol og IA Sprog med undervisning af exchange students, ex pats, nyansatte udlændinge i erhvervslivet m. fl.

Undervisningen varetages på et højt akademisk niveau og med et stærkt personligt engagement, hvilket sikrer en vedvarende motivation for indlæringen og dermed et optimalt resultat hos den enkelte – hvilket også afspejles i en meget høj kundetilfredshed gennem årene.

Kurserne vil ud over det sproglige indhold bidrage til en forståelse af forskellige aspekter af dansk kultur og ”livet” i Danmark.

Intensive “Crash Courses” à op til fem dage om ugen og à en til fire ugers varighed kan endvidere arrangeres for hurtigst muligt at opnå fundamentale færdigheder i dansk.

Der tilbydes ligeledes enkeltstående foredrag som introduktion til dansk sprog og kultur, f.eks. ”Survival Danish in 2 hours”, ”Danish hygge” og ”Introduction to Danish culture” – disse kan bookes som dag- eller aftenarrangementer.